Dit barn

Hvis et barn har problemer af sansemotorisk art, kan det vise sig i
barnets adfærd og motorik og kan blandt andet medføre,

at det lille barn
• Har svært ved at falde til ro ved amning
• Græder meget
• Sover uroligt eller har afbrudt søvn
• Er sløvt
• Undgår øjenkontakt
• Ikke kan lide, at man rører ved det

at det større barn
• Er lidt sent udviklet
• Har koncentrationsbesvær og svært ved at sidde stille
• Har svært ved at modtage en kollektiv besked
• Er klodset og upræcis
• Er slapt og træt
• Er hypermobil
• Er stille, forsigtig og tilbageholdende, vild eller urolig
• Er hyperaktiv eller tilskuer til andres leg
• Har dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk
• Har indlæringsvanskeligheder, taleproblemer
• Er følsom overfor lys, lyd, lugt og berøring
• Generes af tøj, sko der strammer eller kradser
• Generes ved tandbørstning og hårvask
• Kræsen, generes af konsistens, smag, lugt af bestemt mad

Er der noget af det ovenstående, der kendetegner dit barn, kan der
være tale om sanseintegrationsproblemer, som kan afhjælpes ved sanseintegrationsbehandling.

Børn har brug for hjælp, hvis deres dagligdag, trivsel og leg med andre
børn påvirkes af problemer med motorik og sanseintegration.
Vi ønsker alle, at vores børn er glade, at de trives med sig selv og andre,
og at de kan bevæge sig frit og ubesværet med masser af overskud til at
lege og lære nyt. Børn har brug for omgivelser med passende udfordringer,
tid, ro og rum til bevægelse. Nogle børn kan ikke udnytte disse muligheder
optimalt, fordi de har grundlæggende problemer med motorik og sanseintegration.

Det er aldrig for sent at gå i gang, men en tidlig indsats vil give barnet
færre dårlige oplevelser.


kontakt@motorikhuset.dk

2005-2015 © Alle rettigheder forebeholdes motorikhuset.dk